4 gode cocktails og hvordan man laver dem

Alle elsker cocktails. En god cocktail kan vende en fest fra kedelig til fantastisk. Er det dig der er vært ved den næste fest? Mangler du lige et par cocktails som prikken over i’et? Selvom det at mixe drinks kan være en hel kunstform, er det enkelt at lære det grundlæggende og selv begynde at lave cocktails.

Du behøver ikke at lære hundredvis af opskrifter, bare det at kunne lave en god Mojito er nok til at gøre dig til den mest populære person ved festen.  Disse 4 cocktails giver dig noget for enhver smag, og vil gøre dig ekstra eftertragtet blandt dine gæster.

Dirty Martini – til herrerne

En Dirty Martini er en cocktail til den modne mand. Som en klassisk James Bond, udstråler den selvsikkerhed og finesse. Den serveres selvfølgelig i et Martini glas.

Du skal bruge:

  • 7,5 cl Gin
  • 1,5 cl Vermouth
  • 1 tsk oliven lage
  • 1 Oliven
  • Isterninger

Køl alle ingredienser ned – også glasset. Hæld is, gin, vermouth og oliven lage i en shaker og ryst eller rotér shakeren i 30 sek.

Hæld derefter væsken – uden is – op i glasset og server med en enkelt oliven i bunden.

  • Rystet = en Shaken Martini, som er koldere end en Stirred Martini.
  • Roteret = en Stirred Martini.

Strawberry Daiquiri – damernes drink

Her har vi en drink, der med sin friske sødme og et hint af spiritus, oftest er populær hos festens kvinder. Den smager vidunderligt og bør nydes i et klassisk margaritaglas.

Du skal bruge:

  • 4,5 cl lys rom
  • 6 cl jordbær pure (blendede jordbær)
  • 1,5 cl lime juice
  • Knust is
  • 2 spsk sukker
  • Jordbær til pynt

Hæld lidt lime juice på en tallerken og sæt margaritaglasset på hovedet i væsken så kanten bliver våd, sæt det derefter på hovedet på en tallerken med sukker, så der er sukker rundt på hele kanten.

Rom, jordbær pure, lime juice, is og sukker blendes og drinken hældes i glasset. Sæt et jordbær på kanten og server.

Mojito – klassikeren

Mojitoen er den klassiske cocktail, og tilføjer du fx frosne jordbær og giver den en hurtig tur i blenderen har du endnu en lækker version. Mojitoen kan serveres i et hvilket som helst glas med lige sider, når bare det er muligt, at komme til at støde lime og blade i selve glasset.

  • 4,5 cl lys rom
  • 2 lime både
  • 6-8 mynte blade
  • 6 cl danskvand
  • 2 tsk rørsukker
  • Knust is

Kom sukker, lime både og mynte blade i et glas, brug en muddler (eller fx enden af en trægrydeske/piskeris el. lign.) til at støde blade og både så saft og olie bliver frigivet. Fyld på med knust is til glasset er halvt fuldt, tilsæt rom og top med danskvand. Rør rundt til sukkeret er helt opløst. Pynt med mynte blade eller en lime skive.

Se Jamie Oliver forklare hvordan det skal gøres.

Sangria – en cocktail man samles om

En Sangria laves i kande eller bowle, den er spansk og i Spanien serveres den overalt og tages ofte med på picnics og ved andre glædelige events. Alle barer har deres egen version og der er mange! De grundlæggende ingredienser er vin, alkohol, frugt og danskvand. Du kan bruge næsten en hvilken som helst likør eller anden form for alkohol og en hvilken som helst frugt/bær.  Denne udgave er en af de mere almindelige, opdager du at Sangria er lige noget for dig er det kun fantasien der sætter grænser.

Du skal bruge:

  • 1 flaske rødvin
  • 4 øko appelsiner
  • 1 øko citron
  • 1-1,5 dl sukker
  • 0,5 dl vand
  • 6 håndfulde frugt fx jordbær, nektariner, ferskner og vindruer
  • Isterninger
  • 5 dl danskvand
  • 1 dl god Cognac

Skær en appelsin og en citron i skiver og skær skiverne i kvarte. Pres saften af 3 appelsiner. Vask resten af frugten og skær den i stykker. Kom det hele i en skål sammen med appelsinsaft og rødvin og lade det stå i køleskabet og trække en time.

Kog vandet og opløs sukkeret deri. Tag frugt/vin skålen ud af køleskabet og brug sukkervandet til at smage det til. Husk at røre grundigt rundt.

Hæld det i en flot kande/bowle, tilsæt isterninger. Hæld danskvand over og så cognac. Rør forsigtigt rundt og server så i vinglas.

Anbefalt

Den travle juletid er for alvor over os, og det er lig med kulde, gaver og slik og guf én masse. For langt de fleste af os…

At gå et nyt studie i møde er en spændende tid. En ny uddannelse er lig med en masse ny læring, nye kammerater og ikke mindst nyt…

I dag er det gået hen og blevet mere populært end nogensinde at tjene penge på nettet – og mulighederne er stort set uendelige.