Beregn dit BMI (Body Mass Index)

BMI, eller Body Mass Index, betyder på dansk på dansk legemsmasseindeks. Det er en måleenhed for dit kropsfedt i forhold til din vægt og din højde. Denne måleenhed gælder de fleste mænd og kvinder over 18.

BMI måler ikke din fedtprocent direkte og er derfor ikke altid en helt præcis måleenhed. BMI kan hjælpe dig med at vurdere din idealvægt og fortælle dig, om du bør gøre noget anderledes i din dagligdag. BMI kan også fortælle dig om potentielle vægtproblemer, som kan lede til forskellige livsstilssygdomme. 

Klik her for at benytte vores BMI beregner.

Du udregner din BMI ved hjælp af en simpel formel. Din kropsvægt divideret med din højde kvadreret: (Vægt kg/( Højde m * Højde m)) = BMI

Hvis du fx vejer 56 kg og er 1,67 m høj, vil din udregning se ud således:

(56/(1,67*1,67))=20,08

Din BMI vil i dette tilfælde være ca. 20, hvilken er indenfor den “normale” skala, som går fra 18,5 til 24,9.

BMI: < 18,5 = Undervægtig

BMI: 18,5 – 24,9 = Normalvægtig

BMI: 25 og 29,9 = Overvægtig

BMI: 30 < = Fedme

Begrænsninger ved BMI

BMI giver dig ikke et fuldt billede af din sundhed. Det er en hurtig og nem måde at få en idé om, hvordan det egentlig står til med sundheden. Det bør ikke benyttes som andet end det.

Derudover tages alder og køn ikke i betragtning, når der udregnes BMI. Kvinder har en naturlig tendens til at have mere fedt, end mænd med samme BMI som dem. Også ældre mennesker har normalt mere fedt end unge mennesker. Tallet siger heller ikke noget om, hvor på kroppen fedtet er.

Hvis du er en person, som lander indenfor ‘fedme’ på skalaen, vil din fedtprocent sandsynligvis sige det samme. Personer med rigtig mange muskler, hvis du f.eks. er bodybuilder, vil dit BMI heller ikke være særligt præcist. Muskler vejer mere end fedt, hvorfor din BMI vil være højere, selvom du er sund og rask.

Hvis du vil have et mere præcist billede af din sundhed, bør du kombinere din BMI beregning med ting som din fedtprocent, dine spisevaner og fysisk aktivitet. Du bør også kigge på rygning, alkoholforbrug mm.

Anbefalt

Den travle juletid er for alvor over os, og det er lig med kulde, gaver og slik og guf én masse. For langt de fleste af os…

At gå et nyt studie i møde er en spændende tid. En ny uddannelse er lig med en masse ny læring, nye kammerater og ikke mindst nyt…

I dag er det gået hen og blevet mere populært end nogensinde at tjene penge på nettet – og mulighederne er stort set uendelige.