Hvordan regner man stigning i procent ud?

I mange tilfælde vil man gerne vide, hvor mange procent et bestemt tal er steget med i stedet for at vide, hvor mange procent et bestemt tal udgør. I dette indlæg vil du lære, hvordan du regner en stigning i procent ud. Det er vigtigt at kunne finde ud af at regne en stigning i procent ud, da man faktisk bruger procenter ret ofte i dagligdagen helt uden, at man tænker over det.

Eksempler på procentstigninger kunne eksempelvis være prisstigninger på en vare i supermarkedet eller i tøjforretningen.

Sådan regner du stigning i procent ud

Hvis du ønsker at lægge r% til et tal, så kan du gøre det ved at gange med 1+r&. Det giver denne formel, hvis vi altså kender det tal (K), der skal forøges med r%:

Formel for stigning i procent:
K * (1+r%)

Ønsker man at regne et fald i procent ud, så er formen sådan her:
K* (1-r%)

Eksempel på stigning i procent

For at gøre det hele lidt lettere at forstå, kommer der her et eksempel, der sagtens kunne finde sted i din dagligdag.

Vi forestiller os, at et par Nike sko kostede 120 kr. sidste år. Og i år får vi at vide, at priserne er steget med 10%. Hvad koster skoene så i år?

Vi kan finde svaret ved at benytte ovenstående formel.
K * (1+r%) = prisen i år = 120 * (1+10%) = 120 * 1,10 = 132.

Skoenes nye pris er altså 132 kr. Denne pris er 10% højere end sidste år, så det havde uden tvivl været smartest at købe skoene sidste år. Som du nok kan se, så er det ikke så svært at beregne stigninger i procent. Med den enkle formel er du godt på vej.

Anbefalt

Den travle juletid er for alvor over os, og det er lig med kulde, gaver og slik og guf én masse. For langt de fleste af os…

At gå et nyt studie i møde er en spændende tid. En ny uddannelse er lig med en masse ny læring, nye kammerater og ikke mindst nyt…

I dag er det gået hen og blevet mere populært end nogensinde at tjene penge på nettet – og mulighederne er stort set uendelige.