5 sparetips der virker

Vi vil allesammen spare penge. Uanset om det er ved at nægte dig selv en kop kaffe, eller ved at udsætte din eksotiske badeferie, har alle deres egen måde at spare penge på.

Her har vi samlet vores 5 bedste sparetips, så du kan bruge dine penge, på det du virkelig ønsker.

1. Betal din gæld

Hvis du prøver at spare penge, f.eks. ved at lægge et budget, men stadig har en stor byrde i form af gæld, hvorfor så ikke starte med at betale den af først? Gæld holder dig tilbage fra at spare penge sammen, specielt hvis du har lånt med høj rente. Hvis du fokuserer på tilbagebetaling af gæld, vil du hurtigere kunne spare penge sammen på den lange bane.

2. Sæt mål for din opsparing

En af de bedste måder at spare penge op på, er ved at sætte et mål for din opsparing. Hvis du har en plan og et overblik over hvad dine penge skal bruges på, og hvor mange penge, du skal sætte af hver måned er det meget lettere at holde.

Brug denne simple metode:

  • Beslut hvad du sparer sammen til
  • Læg et budget
  • Sæt pengene på en fastlåst konto
  • Hold dig til planen

Du kan sagtens have flere mål med din opsparing, og om du skal sætte pengene på en fastlåst konto eller ej, kommer selvfølgelig an på hvor stort et pengebeløb du skal bruge, for at indfri dit mål.

Læs om månedlig opsparing her.

3. Tips til hverdagen

  • Lad være med at bruge penge på ubrugelige småting. Kager, kaffer, junkfood og cigaretter er nogle af de største pengetyve.
  • Skru ned for varmen.
  • Lav din egen madpakke.

4. Hold styr på dine udgifter

Hvis du vil spare penge, er du nød til at vide hvor mange penge, du bruger i din hverdag. Skriv alle dine udgifter ned, alle kaffer du drikker, restaurantbesøg, indkøb, biografture, husleje osv. Når du har denne information, så organiser disse tal og lav kategorier til dem. Eksempelvis benzin, fødevarer, fornøjelser, husleje osv.

Hvis du gør dette i én måned, så vil du allerede opleve, at du bruger mindre penge. Det er fordi du er opmærksom på hvad du bruger dine penge på.

5. Læg et budget

Nu da du har en god idé om hvad du bruger dine penge på, kan du lægge et budget for din fremtid. Skriv hvad du vil bruge dine penge på hver eneste måned, eksempelvis 2000kr på fødevarer, 4000kr på husleje, 1000kr på fornøjelser osv.

Det er vigtigt, at du i dit budget laver en opsparingspost, hvor du tilsidesætter 10-15% af din indkomst. På den måde sparer du både op til uforudsete afgifter og du skaber en buffer, hvis du skulle komme i økonomiske problemer.

Anbefalt

Den travle juletid er for alvor over os, og det er lig med kulde, gaver og slik og guf én masse. For langt de fleste af os…

At gå et nyt studie i møde er en spændende tid. En ny uddannelse er lig med en masse ny læring, nye kammerater og ikke mindst nyt…

I dag er det gået hen og blevet mere populært end nogensinde at tjene penge på nettet – og mulighederne er stort set uendelige.