5 tips til at finde et arbejde

Når der er hård konkurrence på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at du ved præcis hvordan du skal håndtere din jobsøgning. Uanset om du er arbejdsløs eller bare utilfreds med dit nuværende arbejde, er det stadig muligt at finde nye karriereveje.

I denne artikel vil vi kigge på hvad, der er det mest essentielle for at få et arbejde, og hvordan du finder det rigtige arbejde for dig.

Find dit drømmejob

Det er vigtigt, at du er præcis, når du finder ud af, hvad du gerne vil lave. Lav en kort liste over drømmejobs og virksomheder, som passer perfekt til dig.

Du bør kun ansøge om stillinger, som passer til den person du er. Dig og virksomheden bør så at sige passe til hinanden, det er en af succeskriterierne for at finde et godt arbejde.

Finpuds din ansøgning og CV

Dit CV skal sætte dig i så godt et lys som muligt overfor din potentielle arbejdsgiver. Du bør skræddersy dit CV præcist til den stilling, du søger og sørge for, at dit CV er fejlfrit.

Anvend vores guide til at skrive et godt CV.

CV’et er dit førstehåndsindtryk, og det kan måske også blive det sidste, hvis ikke det udmærker sig blandt de andre ansøgere, så sørg for, at det er godt.

Brug dit netværk

Har du en LinkedIn profil? Lav research omkring hvilke personer, der allerede er ansat i den virksomhed, du gerne vil ansættes af. Se hvilke kvalifikationer de har og kontakt dem eventuelt for at få gode råd om den givne virksomhed.

I stedet for at sige direkte, at du er jobsøgende, kan du præsentere dig selv som en professionel, som søger muligheder hos netop denne virksomhed. Hvis du f.eks. ser, at der er 3 ledige stillinger, giver det dig noget at snakke om med den allerede ansatte medarbejder.

Du kan spørge ind til disse stillinger, hvor længe de har været ledige, hvordan afdelingen fungerer og hvilke problemstillinger de har osv. Du kan måske endda finde stillinger, som ikke officielt er ledige, så slipper du for en masse konkurrenter.

Lav din research før din jobsamtale

Før din jobsamtale, bør du samle så meget information om virksomheden, som du kan. Læs årsrapporter, pressemeddelelser, mediedækning osv. Alt hvad du kan få fingrene i. Du bør også finde ud af så meget som muligt om den eller de personer, der er tilstede til jobsamtalen.

Bonustip: tag pænt tøj på. Hvis du har det rigtige tøj på, vil det hjælpe på din selvtillid, når du sidder til samtalen.

Stil gode spørgsmål

Selv hvis samtalen har været meget grundig omkring dine arbejdsopgaver og din rolle i virksomheden, vil det måske blive opfattet negativt, hvis du ikke stiller nogle spørgsmål. Du viser interesse, når du stiller spørgsmål til din arbejdsgiver.

Lad være med at spørge om alle frynsegoderne ved arbejdet eller din udbetalingsplan. Dette vil virke anmassende og arrogant.

Bonustip: når beslutningen om stillingen er taget, så skriv et svar til arbejdsgiveren, uanset om du har fået stillingen eller ej. Hvis du ikke har fået stillingen, så skriv alligevel tak for tiden. På denne måde vil arbejdsgiveren tænke på dig først, næste gang en stilling er ledig.

Anbefalt

Den travle juletid er for alvor over os, og det er lig med kulde, gaver og slik og guf én masse. For langt de fleste af os…

At gå et nyt studie i møde er en spændende tid. En ny uddannelse er lig med en masse ny læring, nye kammerater og ikke mindst nyt…

I dag er det gået hen og blevet mere populært end nogensinde at tjene penge på nettet – og mulighederne er stort set uendelige.