Stress er en helt naturlig del af livet for alle mennesker. For meget stress kan dog have seriøse konsekvenser for dit helbred. Stress er som udgangspunkt en god ting. Det er når vi er stressede over en længere periode ad gangen, at det kan være mere dårligt end god.

Det kan være du er studerende, har for meget arbejde, presser dig selv for meget eller noget helt fjerde. Lad os kigge nærmere på det med stress.

Hvad er stress og hvad forsager stress?

Per definition er det en psykisk belastning, men ofte ses konsekvenserne også fysisk. Der findes to typer af stress, som vi vil komme ind på længere nede i dette afsnit. Symptomer på stress kan være mange og forskellige. Her er nogle eksempler:

• Angst
• Anspændte muskler
• Kronisk træthed
• Søvnløshed
• Hurtigt bankende hjerte
• Vægttab
• Kort lunte

Disse er bare nogle af mange symptomer, som stress kan medføre. Stress kan være forsaget af mange ting. Hvis du har arbejde op til ørene, 2 børn og en partner derhjemme som skal passes mm.

Listen ovenover er eksempler på den fysiske respons, som stress kan medføre. Når vi er stressede, tror kroppen at den er under angreb. Så skifter den over til “kamp, flygt eller frys”-indstillingen. Når den gør det, fører det nogle forskellige ting med sig, såsom udløsning af kortisol, adrenelin og noradrenelin for at forberede kroppen på, at nu skal der altså ske noget fysisk handling.

Grunden til at vi nogle gange er stressede over længere perioder er, at vi gentagne gange bliver sat i situationer, som udløser disse stresshormoner i kroppen. Det er denne type stress, der kan nedslide os. Hvis vi forbliver i denne stresstilstand i for lang tid, kan det have seriøse konsekvenser for vores helbred.

Der findes altså to forskellige slags stress, den akutte stress og den kroniske stress.

Hvordan kan du håndtere stress?

Vores svar til dette er meget simpelt:

Håndter situationen. Det virker måske åbenlyst, men rigtig mange af os går rundt med stress, som vi ikke håndterer, selvom vi sagtens kunne. Her er en teknik: 1. Find grunden til stress. Hvad er spørgsmålet? 2. Beslut dig for hvad du vil gøre ved det. Find svaret til spørgsmålet. 3. Gør hvad du har besluttet dig for. Svar på spørgsmålet.

Her er et eksempel:

• Er du stresset fordi du skal betale dine regninger på fredag, men du først får løn på mandag? Du kan ringe til de personer, virksomheder mm., du skal betale pengene til på fredag. Spørg om du kan få regningerne udsat i 3 dage. Det værste der kan ske er et nej, og så er du i det mindste sikker på, du har gjort alt hvad du kunne. Bare dét hjælper dig med at give slip på din stress, og hvis du får et ja, er det endnu bedre.

Denne teknik kan næsten bruges til det hele. Selvom det måske ikke virker sådan i din unikke situation. Her er endnu et eksempel:

• Står du i arbejde op til halsen og kan med garanti ikke nå det hele til den deadline, der er blevet sat? Hvad kan du gøre? Du kan klare så meget du kan nå. Du kan bede om hjælp. Du kan sige til chefen, at det er umuligt at nå, og det kommer ikke til at ske. Du kan sige op. Du kan lægge dig syg. Hvad synes du der er bedst? Gør hvad du kan for at håndtere situationen.

Husk, at du altid har ansvaret for at du føler dig stresset. Du har magten til at håndtere den stress, du bliver udsat for. Du bestemmer selv hvor meget energi du bruger på at være stresset. Du vil næsten altid have en eller anden form for stress eller problemer i dit liv. Det handler om at vælge sin stress med omhu og hvad du vil lade dig stresse over.

Noget andet der kan hjælpe din krop med at føle sig mindre stresset er, hvis din krop har det godt. Spiser du sundt? Dyrker du motion? Hvordan du har det fysisk har altid indflydelse på hvordan du har det psykisk.

Læs om hvordan du kan komme i gang med at træne her.

Vi håber denne artikel har været dig behjælpelig til at vælge din stress med omhu!