Står du også og skal have handlet et par bøger ind? Så kan der være mange fordele ved at købe dem på nettet, hvor priserne normalt er en hel del lavere end i de fysiske butikker.
Er du ikke sikker på hvordan du bedst bærer dig an med at gøre de bedste kup? I så fald har vi nedenfor udarbejdet en mindre liste med et par tips til, hvordan du gør de bedste køb af bøger på nettet allerede i dag. God læselyst!
Sammenlign de forskellige online bogshops
I stedet for at bestille din ønskede bog fra den første og bedste online boghandel du støder på, kan du med fordel bruge lidt tid på at browse rundt på de forskellige websider. Du vil nemlig hurtigt finde ud af, at priserne på de forskellige titler kan variere drastisk fra den ene side til den anden!
I dag dukker der hele tiden nye webshops op på nettet og det betyder, at konkurrencen også er større end nogensinde. Det er noget, du i den grad kan anvende til din fordel, da det giver dig endnu bedre forudsætninger for at finde de bedste tilbud!
Køb brugt
Der er ingen der siger at en bog ikke kan læses blot fordi at den ikke er spritny. I dag findes der adskillige sider der er dedikerede salgssider for brugte varer, og det er noget som du i den grad kan udnytte hvis du er på jagt efter et par nye bøger!
Mulighederne er her mange. Du kan for eksempel overveje at kigge på sider som Den Blå Avis eller Gul&Gratis, hvor du finder et stort udvalg af brugte bøger. Selv hvis de skal sendes med porto, vil du i sidste ende helt sikkert kunne spare kroner og øre.
Et andet godt bud er at kigge på diverse salgssider på Facebook, hvor du med sandsynlighed vil finde at folk i dit lokalområde sælger gode, brugte bøger til billige penge!
Læs også: Sådan får du billigere lån
Vent på gode tilbud
Hvis du står og skal bruge studiebøger her og nu, kan du muligvis ikke vente på at det rette tilbud viser sig, men hvis du blot skal læse for underholdningens skyld og ikke har travlt, kan du med fordel vente, indtil at du finder det rette tilbud. Langt de fleste online butikker vil fra tid til anden køre med forskellige tilbud og nedsatte priser, og disse er naturligvis værd at gå på jagt efter hvis du ønsker at spare gode penge.
En idé kunne være at tilmelde dig de enkelte siders nyhedsbreve således at du altid er blandt de første der får besked om nye tilbud!
Køb bøger fra udlandet
Har du ikke noget imod at læse bøger på engelsk? I så fald kan du glæde dig over at der næsten altid er gode penge at spare ved at handle på en udenlandsk side. Her kan du også være sikker på at udvalget som regel er meget større, så uanset hvad du står og mangler, kan du med sandsynlighed finde det på sider som Ebay og Amazon!