I er dybt forelskede, men en af jer skal ud på en livsforandrende rejse med passet i en ene hånd og livsånd i den anden. Eller måske har du mødt din nye kæreste under et sådan ophold? Uanset hvad det er der holder jer fysisk adskilte, så gør det ikke jeres forhold lettere.
At snakke med din kæreste på telefonen i stedet for at investere din tid sammen med dem kan føles meningsløst. Det ville være nemmere hvis de bare boede i samme by. Men sådan er det desværre ikke. Her er vores bedste tips til at holde forholdet kørende mens i ikke har muligheden for at ses så tit.
1. Stol på hinanden
Det lyder da meget godt, ikke? Det er trods alt din kæreste vi snakker om. Lad være med at fylde dit hoved med billeder hvor hun/han går ud med andre. Langdistance eller ej, tillid er meget vigtigt. Hvis en af jer alligevel skulle gå med denne slags tanker, så er det vigtigt at i kan snakke om det. Men lad være med at komme med beskyldninger, de kan misforstås og så er det endnu sværere at være adskilt.
2. Planlæg et besøg (eller to..?)
Hvis du og din kæreste har muligheden for det, bør dette være jeres prioritet #1 når det kommer til at holde forholdet kørende. Specielt hvis det er indenfor overkommelig fly-afstand. F.eks. hvis du er i Danmark og din kæreste er i Spanien, så sørg for at i kan besøge hinanden mens i er i distancen.
Det handler ikke kun om at se hinanden. Det handler om at kunne sætte sig ind i den anden persons oplevelser. Hvis du studerer i udlandet og din kæreste er hjemme i Danmark, kan det være svært for ham/hende at forstå dine historier, når du fortæller dem. Det er meget lettere at forstå, hvis der kan sættes ansigt på dine venner og de steder du fortæller om.
3. Se langdistanceforhold som en god ting
Hvis i vil leve sammen, skal i måske først lære at leve adskilt. Se det som en læringsprocess for jer begge to. I stedet for at tænke på jeres forhold som splittet, så tænk på dette som en forstærkelse. Hvis i kan klare det her, så kan i klare det hele, og i vil være tættere end nogensinde før.
4. Undgå “farlige” situationer
Hvis du allerede ved, at du skal i byen med vennerne, så fortæl det til din partner på forhånd. Lad være med at se dette som en ligegyldighed, for så vil din partner bare være ekstra bekymret eller mistænkelig. Samtidig vil han/hun føle sig magtesløs, fordi du er så langt væk. Kommunikation er altid vigtig.
5. Vær spontane!
Bare fordi din partner bor i et andet land, betyder det ikke at du ikke kan være spontant og elskende. Send breve, blomster, gaver, en videohilsen eller noget helt andet. Hvis man modtager noget fra sin partner forstærker det båndet mellem jer. Der er ingen undskyldning for at glemme det, bare fordi i er langt væk fra hinanden. Det holder jeres forhold kørende på en sund og spændende måde!
I tvivl om hvad gaven skal være? Her er nogle gaveidéer til hende.