Sådan holder du en god tale – 4 tips

At kunne holde en tale er vigtigt! Det er ikke kun din lektor på universitet og sælgere, der skal kunne tale for sig. Det er en færdighed, som alle på denne jord kan have gavn af.

Du bruger disse egenskaber hele tiden. Når nu er til jobsamtale, taler med kunder eller bare med familie og venner. Hvis du bliver bedt om at holde en tale, så se det som en fantastisk mulighed for at blive en endnu bedre taler.

I denne artikel vil vi tale lidt om taler, og hvordan du kan holde en fantastisk en af slagsen.

Taler og frygt

Mange mennesker er bange for at tale foran mange mennesker. De frygter, at de ikke vil kunne levere en god nok tale, mens de er “på”. Hvis du har det sådan, er det altså 100% normalt.

Heldigvis er det sådan, at du kan overkomme denne frygt. Det værste der kan ske er, at du ikke ved hvad du skal sige, og det bliver en smule akavet. Det har de fleste af os vel prøvet og… vi overlevede. Så det kan du også HVIS det skulle komme til det.

Dog hjælper det at være godt forberedt, så du kan undgå dette skrækkelige, skrækkelige scenarie.

Er du ved at lære en salgstale? Her er vores tips til at blive en bedre sælger

Lær din tale

Jo flere gange du holder din tale, jo bedre bliver du til den. Jo bedre du bliver til den, jo mere vil du føle dig godt tilpas, når du taler foran andre.

Hvis du kan huske hele din tale, vil du undgå kaos, mens du giver din tale. Du kan også huske hvilke emner, du gerne vil tale om og tale ud fra dem i stedet for at huske HELE talen.

Øv din tale igen og igen, så du ved, hvad det er du gerne vil sige. Du behøver ikke lære hvert enkelt ord slavisk, det vil muligvis kunne ses, når du giver den. Giv dig selv plads til at afvige bare en smule.

Målet med din tale

Før du skriver din tale, bør du først beslutte, hvad målet med talen er. Det kan komme an på flere ting:

  • Dit publikum
  • Dit emne
  • Hvilken begivenhed

Bestem ud fra disse punkter hvad målet med din tale er. Du kan lave en liste over pointer og/eller emner, som du gerne vil have med ind i din tale. Der vil selvsagt være forskel på listen alt efter om der er tale om et bryllup, en begravelse, en fødselsdag eller noget helt andet.

Når du har en liste over pointer og emner, så skriv dem ind i din tale. Det er en rigtig god at skrive talen ned, men du behøver ikke huske det hele udenad.

Afslappethed og selvsikkerhed når du taler

Når du skal give din tale, så prøv at være så afslappet som muligt. Vis stadig, at du er engageret omkring dit emne, men hvil i dig selv. Efter du har øvet din tale, kommer både afslappethed og selvsikkerhed nærmest af sig selv.

Du er måske stadig nervøs, når du rejser dig op og slår på glasset, men som du begynder at tale, vil du automatisk føle dig mere afslappet og selvsikker, da du jo har prøvet det mange gange før.

Husk også, at det ikke er en katastrofe, hvis du er nervøs. Folk forventer det! Der er også gode chancer for, at du bekymrer dig alt for meget over at være nervøs. Det er helt naturligt at kroppen reagerer sådan, og det kan faktisk øge din præstation.

Prøv at tage det roligt og lad være med at spurte gennem talen. Tag dig tid og tal tydeligt, så vil folk lytte til hvert ord, du siger.

Her er en video om hvordan man lyder klog i sin TED-talk.

Vi håber denne artikel har hjulpet dig til at overkomme din frygt, når du rejser dig op foran hele familien eller står på scenen. Held og lykke!

Anbefalt

Den travle juletid er for alvor over os, og det er lig med kulde, gaver og slik og guf én masse. For langt de fleste af os…

At gå et nyt studie i møde er en spændende tid. En ny uddannelse er lig med en masse ny læring, nye kammerater og ikke mindst nyt…

I dag er det gået hen og blevet mere populært end nogensinde at tjene penge på nettet – og mulighederne er stort set uendelige.